Fagre nye verden (?)

Hvad er der nu i vejen med rødvin ?

Brugt ferie

Der er ikke noget så kedeligt som en brugt ferie. Men ferien var uforglemmelig.
Jeg har lige gennemset vores tilsammen over 1000 fotos fra den årlige familieferie.
1 uge om året vil pigerne gerne på ferie med deres forældre. Og de har flere gange i løbet af denne ferie givet udtryk for, at de håber, vi kan bibeholde denne tradition, også når de stifter familie. Det har været en af de store glæder på denne ferie.



Denne udsigt var en af de andre glæder på ferien. Tre overnatninger havde vi på campingpladsen ved Skaftafel-gletsjeren ude østpå ved Vatnajökul. Og lige præcis disse tre dage havde vi det bedste vejr. Høj sol fra morgenstunden, så vi kunne indtage morgenmaden foran teltene på en presenning. På regnvejrsdagene boede vi heldigvis et sted, hvor der var en form for overdækket køkkenområde. Godt nok var det lige foran de to bruserum på pladsen, men skidt pyt, dørene kunne jo lukkes.

Udsigten på billedet er det billede, jeg har inde i hovedet fra turen til Island. De voldsomt våde regnvejrsdage er næsten glemt, for opholdet i nationalparken ved Skaftafel overskygger alt andet. Vi boede mellem to gletsjere - her ses Skaftafel-gletsjeren:



Hver morgen kunne vi sidde og nyde udsigten med bjergene badet i sol.
En af dagene var afsat til en længere vandretur, hvor GPS’en endte med at vise 18,2 km. Turen udgik fra campingpladsen og gik op ad fjeldet, i hvis skygge vi boede. Man starter med at gå i typisk islandsk skov: Dværgbirk, der maks. går en voksen til skuldrene. Set nede fra campingpladsen ser man vandrerne stikke op som farvestrålende pletter i alt det grønne, der dækker fjeldsiden.
Undervejs truede skyerne, og jeg blev fristet til at love is, hvis vi kom hjem i tørvejr. Og jeg måtte give is. Der kom ikke en dråbe regn. Derimod blæste det temmelig kraftigt undervejs. Især da vi kravlede op ad en af stigningerne, hvilket ikke gjorde opstigningen lettere. Men udsigten på toppen var alle anstrengelserne værd. Undervejs måtte vi bryde ud i sang - ”The hills are alive with the sound of music”, og vi var lige ved at ligne Julie Andrews alle sammen. Der var et stort område, der var som taget ud af filmen.
Vi var omgivet af bjerge og gletsjere. Ud mod kysten var udsigten dog helt anderledes. Her strømmer gletsjerfloden, som spreder sig over et kæmpeområde.

Det er et meget usædvanligt og fladt landskab, vel i princippet det samme som vores hjemlige marsk.

Frokosttiden faldt, netop som vi nåede en græsklædt del af turen med naturlige gryder, der kunne yde læ for den vind, der stadig blæste. Med lidt god vilje var der også læ til at ”gå afsides” uden at være (alt for) synlig fra stien.

Så smukt var der helt nede ved jorden, hvor vi spiste frokost.

Frokosten markerede halvvejen såvel tidsmæssigt som distancemæssigt. Og stien drejede nu bogstaveligt talt tilbage, så vi fik udsigt over til det fjeld, hvor vi lige havde gået. Stien lå som en hylde midt på bjergsiden, dog med en del plads. Der var ikke stor nedstyrtningsfare, blot superb udsigt.
Terrænet ændrede udseende, og vi krydsede hen over noget stenmark hen til et udsigtspunkt ved gletsjeren. Herefter gik det jævnt nedad, til vi nåede campingpladsen igen. Stien forløb i skovområde langs en elv, der faldt i fosser, den ene smukkere end den anden.
Vi var godt brugte, da vi nåede ned, men helt høje af alt det smukke, vi havde set undervejs. Og høje af at have gennemført en vandretur med så stærke stigninger og med så mange kilometer. Aftensmaden smagte usædvanligt godt den dag.

Løsning

Nu må løsningen på billedspørgsmålet komme. Jeg skal nemlig på ferie fra i overmorgen meget tidlig.
Og Susan og Bodil havde ret - og Bodil havde også brugt alle ledetrådene :-)
Det er Carl Henning Pedersens flotte udsmykning af apsis i Ribe Domkirke. Klik her for at se en rigtig fotografs udgave (scroll lidt ned).

Der var (og er) stor debat om, hvorvidt denne udsmykning passer til kirken. Og det er nok lettere at synes om den, når man ikke bor der og ikke kommer i kirken på en regelmæssig basis. Jeg har heller ikke nogen særlig religiøs mening om, hvad der kan eller ikke kan være på en kirkes vægge. Min mening i denne sag har været, at hver tid udsmykker en kirke efter tidens trend. Derfor kan jeg ret godt lide disse mangefarvede kalkmalerier og glasmosaikker. Det har været debatteret, om der er for meget Gammel Testamente i motiverne (eller måske Aladdin, Jens), men det har jeg slet ingen mening om, for jeg kan ikke helt tyde hvert enkelt motiv. Helheden er bare flot.

Hermed vil jeg ønske jer en god sommer, for nu vil jeg koncentrere mig om at blive fædig til torsdag morgen.

Gad vide hvad og hvor?

Datterglæde

At føle sig velkommen. Det er, når jeg efter en lang togtur tværs over Danmark lander hos mor kl. 20.00, og jeg ved, hun er til middag hos en veninde. Nøglen ligger på det aftalte sted, og jeg lukker mig ind og ser en seddel på køkkenbordet:


”Høkassen” - lige som da jeg gik til håndbold.


Hvad høkassen gemte.


Jeg kigger på komfuret, og ja! Der er koteletter i sovs.


Og her er salat og jordbær - og fløden stod i køleskabet.

Vinen smagte godt - og der var Tyskland-Tyrkiet i fjernsynet.

Så bliver man da glad i sit datterhjerte - og næsten rørt til tårer.

Naturopdagelse

Til en familieweekend på Enderupskov Camping og Vandrerhjem fandt jeg en naturperle, som ligger blot 20 km uden for min gamle hjemby, og som jeg ikke anede fandtes. Havde nogen fortalt mig det dengang, ville jeg muligvis heller ikke have været interesseret. Det var ikke naturen, der optog mig dengang. Området ligger omkring Gelså og er et stort hedeområde og en plantage - Stensbæk Plantage. Jeg troede, at heden lå oppe i Midtjylland, men der er altså også en stump nede hos os i Sydjylland.



Min ene bror havde organiseret en 15 km vandretur i området, og jeg sugede til mig undervejs. Pigerne var også ret optaget af det og mente, det lignede Sverige ret meget. ”Det er, som om vi slet ikke er i Danmark”. Både pigerne og deres kærester var med på turen, og sådan en vandretur er en god anledning til at komme lidt tættere på nye familiemedlemmer, og snakken gik lystigt, selvom man også blev nødt til bare at se ud over det flotte område.



Vi mødte også en hugorm. Desværre var jeg mere optaget af at råbe ad husbonden - der med sin støvlebeklædte fod forsøgte at holde hugormen på stien, så alle kunne få et glimt af den - end af at tage et billede af dyret. Det var første gang, jeg mødte en hugorm. Faktisk troede jeg, de var længere og tykkere. Især i betragtning af at de skulle være så giftige.



Nu tror man måske, at en hede er meget flad. Det er den ikke. Der var flere gode udsigter, og for at nyde dem måtte man arbejde sig op ad stejle bakker. Og da vejret var strålende, blev vi meget svedte og solstegte. Hurra for solcremen - ingen af os blev forbrændte, men godt røde.



Det er bestemt ikke sidste gang, jeg besøger det område. Det var betagende flot.

Før brylluppet

”Sommer var det, i et hjørne af haven.”

Denne følelse har jeg lige nu, siddende på havebænken med pc’en på skødet og solen brændende på den bare hud. I øvrigt uden at kunne se skærmen særlig godt - og har maskineriet overhovedet særlig godt af at blive solbrændt? Men ud må man i dette dejlige vejr. Mine øjne falder på den første lilla spids på irisen; jeg øjner de bristefærdige knopper på pæonen, og ved siden af mig strækker de spæde blade på tallerkensmækkeren sig op mod solen. Det er da en underskøn dag.

Sommeren har i den forgangne uge kæmpet en brav kamp med det kolde forår, og det ser ud til, at den er ved at løbe af med sejren. Vi cykler til arbejde-kampagnen nyder rigtig godt heraf, og på min rute vrimler det med cyklister. Det er ikke som i København - endnu - men det er helt klart, at der foregår noget.
Af og til må jeg stoppe op og prøve at indfange de forskellige stemninger, jeg fanger i løbet af min halve time mellem hjem og arbejde. I denne uge fangede jeg en flot syren,


og ved at dreje mobilen en kvart omgang fik jeg den vide udsigt over markerne med.


(Desværre tager mobilkameraet ikke automatisk gode billeder, men lidt stemning kom dog med.)

Næste uge er sidste uge i kampagnen, og med bilen af sted i Jylland er der gode chancer for at få mange dage på kontoen. Dog er der en 75-års gave, der skal købes, og da jeg heller ikke overdriver en god sag, fx ved at cykle helt ind til Lyngby, trækker det i den negative retning.

Vi ses måske til bryllup og melodigrandprix - God weekend!

Status: 12 ud af 19 cykeldage (+ 3 ekstra)